Vælg en side

Case – Panayotis

Gennem 21⁄2 måned har jeg hver lørdag morgen inden butikkens åbning samlet en gruppe spændte
medarbejdere og haft en fest i 15 minutter i Panayotis fine lokaler.

Panayotis blev etableret i Vejle i 1968 af Skræddermester Panayotis. Brudekjolehuset drives i dag af 2.
generation og har vundet adskillige priser for service og kvalitet.

Foto: Mette Mørk

7

Brudekjole-huset Panayotis

Så snart jeg træder ind i Panayotis, ser jeg glæden i deres øjne. Hver og en. Samtlige medarbejdere står klar, smiler, og de glæder sig. De har prøvet det før. De skal nemlig synge sammen.

Sammen begynder vi langsomt at få varmet kroppen op, strækker kroppen og ser hinanden i øjnene. Jeg bruger meget humoren i mit arbejde, hvilket er en vigtig del af det at synge. Smil, grin og latter kommer også nemt for den glade Panayotis stab.

Jeg synger en strofe af Whitney Houston’s ’I Wanna Dance With Somebody’. Samtidigt med at jeg synger, forklarer jeg, hvad gruppen skal synge. Vi begynder at synge sammen. Så viser jeg dem nogle simple øvelser, og vi begynder sammen at koordinere bevægelse og sang.

Lokalet fyldes med sang. Det fantastiske er, at det ikke kun er mig, der oplever et sammensurium af sang, dans, bevægelse, latter, smil og glæde. Det gør vi alle.

Mersalg og højere trivsel

Effekten af vores fællessang er tydelig. Resultatet hos Panayotis efter 21⁄2 måned ses direkte i form af større arbejdsglæde, højere trivsel, øget fællesskab og et bemærkelsesværdigt mersalg.

Den allerførste dag ved Panayotis husker jeg tydeligt. Medarbejderstaben stod lidt usikre og utrygge ved, hvad der nu skulle ske. Jeg oplevede en personlig begrænsning og mange forbandt sang med; ”Nej, det kan jeg
ikke!”.